Alt om race, biler og nyheder om bilmarkedet

Ny elbil fra Opel på vej

0

Miljøbevidste bilister kan glæde sig til 2017, for der dukker Opels nye elbil op. Modellen hedder Ampera-e, og i navnet er der antydet et slægtskab til Opels hybridmodel Ampera.

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til.

Folk med god hukommelse vil kunne huske, at Ampera’en er en større sedan og el-hybrid, fordi den gjorde brug af både en benzinmotor og flere elmotorer. Det er der dog ikke tale om hos Opel Ampera-e. I stedet får man en rap hatchback med et friskt design, der udelukkende bruger el til fremdrift.

Fokus på rækkevidde

Ingeniørerne hos Opel har været meget fokuseret på at give Ampera-e en god rækkevidde på en opladning, og det har også resulteret i en officiel rækkevidde på over 400 kilometer. Det betyder, at man ved normal kørsel kan regne med mindst 300 kilometers rækkevidde, hvilket er ret imponerende og samtidig er et tegn på, at Opel er helt med i front, når det gælder elbiler. Til den almindelige kørsel frem og tilbage fra arbejdet vil langt de fleste kunne bruge en Ampera-e uden bekymringer, og man vil endda kunne lade være med at lade den op i flere dage – men hvis det skulle være nødvendigt, kan man på 30 minutter tilføje 150 ekstra kilometer til rækkevidden. Til sammenligning har en BMW i3 en officiel rækkevidde på 300 kilometer, en Nissan Leaf har 250 kilometers kørsel i sig, og en e-Golf kan køre 190 kilometer.

Hurtig og smart elbil

Batteriet i en Opel Ampera-e er på 60 kWh og består af 288 lithium-ion-celler. Tophastigheden er begrænset til 150 km/t, men det er heller ikke dér, man finder de imponerende tal hos Opel Ampera-e. Mere imponerende er, at den yder 204 hestekræfter og 360 Nm. Det gør den ret så kvik – og fordi der er tale om en elmotor, er alt moment klar fra start. Det betyder, at det kun kommer til at tage 3,2 sekunder at accelerere fra 0 til 50 km/t, og 0 til 100 km/t vil ligge på cirka 7 sekunder. Det er en bil, der er i sit es inde i byen og på de snoede landeveje. Opel lover også, at man fint kan være fem voksne personer i bilen, fordi gulvet er helt fladt og dermed giver god plads.

Den bliver perfekt til den miljøbevidste bilist, der samtidig godt kan lide en hurtig acceleration og sporty attitude – og som nogle gange også skal have flere personer med ind til byen.

Elbiler har også brug for reservedele!

Vi kan hurtigt komme til at tænke på elbiler som helt andre ting end almindelige biler – men mange af komponenterne er stadig de samme. Den nye Opel Ampera-e er ingen undtagelse. Der vil naturligvis stadig være helt almindelige komponenter som forlygter, vinduesviskere, klimaanlæg og sidespejle. Og når Opel Ampera-e begynder at rulle ud i butikkerne, kan du selvfølgelig også find reservedele til den, så du hurtigt kan finde de rigtige bremseskiver eller andre reservedele, hvis du en dag får brug for dem. Se her, hvor du finder reservedele til både Opel, Audi, BMW og alle andre bilmærker.

Leave A Reply

Your email address will not be published.