2017 bliver et spændende bil-år

Det er helt normalt, at de store bilmærker fra tid til anden kommer med nye modeller, face-lifts, motorer og så videre. Men flere spår 2017 til at blive en helt igennem spændende år for bilentusiaster og andre interesserede. Det ser nemlig ud til, at der kommer op til 50 procent flere nye lanceringer i år sammenlignet med sidste år.

Nogle lanceringer er allerede slået fast, mens andre stadig er ubekræftede. Men ikke desto mindre, så er flere nye modeller på vej på markedet, og det er svært at komme udenom. Især Audi står til at skulle fylde markant på kalenderen over kommende lanceringer, men også VW og Volvo lover masser af nyt.

Audi og deres quattro-system 

I 2017 bliver det svært, ja nærmest umuligt, at komme udenom Audi og deres nye lanceringer. Især deres Q-modeller får en overhaling, men også A8’eren og de sporty varianter kommer der nyt fra.

Først og fremmest bliver Audis Q-modeller altså lanceret på ny. Deres firehjul-trækkere med Audis eget quattro-system kommer i 3 nye modeller; henholdsvis Audi Q5, Q3 og Q5.

Q5’eren kommer med sikkerhed i første kvartal, og den store model bliver altså endnu bedre. Derudover får den store model også følgeskab af den lidt mindre Q3’er, som forhåbentligt kommer sidst på året, om end i hvert fald i starten af 2018. Derudover vil den mindste Q-model, nemlig Q2’eren også udkomme med en ny trecylindret 1.0-motor her først på året.

Udover SUV’erne, så får luksusklasse-modellen, A8’eren, også en tur, og der bliver lovet massere af avanceret teknologi, endda teknik som vi endnu ikke før har set hos Audi.

Audi RS 3 og A5 kommer desuden også som sportsback editions i første del af 2017, og der er således også nyt til dem, som elsker en sporty bil.

VW fornyer lidt af hvert

Hvor Audi giver den fuld gas på lanceringerne, så er VW knapt så meget om sig. I kølvandet på dieselskandalen var 2016 en meget stille af på model-fronten, men i 2017 ser der alligevel ud til at komme en smule mere liv i det tyske. Ifølge VW vil Golf-modellen få et facelift og til efteråret er der lovet en helt ny Polo. Derudover vil der også udkomme en SUV-udgave af Poloen.

Er du i øvrigt mere på udkig efter lidt nyt til din VW, eller en anden fabrikant, fremfor at skulle investere i en helt ny bil, så besøg CM-carparts.dk, for et bredt udvalg og sortiment indenfor reservedele og udstyr.

Volvo går off-track

Tre crossover-modeller på ét år. Det er hvad, man kan forvente af Volvo og deres lanceringer. Først på året bliver V90-modellen introduceret som en Cross Country-model, og til sommer forventes det at XC60 også bliver terrængående i Danmark. Sidst på året bliver Volvos modelprogram endda udvidet med en mindre XC40.

Med andre ord er der altså massere at se frem til og rigeligt at skulle følge med i. Så bliver det blot spændende at se, om der følger en bunke skuffelser eller overraskelser med i pakken.